To ændringer til finalen

18. september 2017, kl. 14:23

 

Efter en hæsblæsende semifinale i fredags er Holsted Tigers klar til årets Superfinale, som køres onsdag aften på Slangerup Speedway Center i Nordsjælland.

 

 

Her starter alle fire hold fra nul - og holdet med flest point efter 22 heat er danske mestre anno 2017.

 

"Vi kommer til Superfinalen, som det på papiret ringeste hold, men vi har bestemt ikke opgivet at kæmpe med om medaljerne", fastslår holdleder Thomas Baastrup, som har foretaget to ændringer på holdkortet i forhold til Semifinalen.

 

Ud er gledet Rasmus Jensen og Martin Steen Hansen og de er erstattet med Dawid Lampart og Sam Jensen.

 

"Vi havde reelt set kun to kørere, som leverede det nødvendige i Semifinalen - og hvis vi vil slutte i den sjove ende efter finalen, skal der leveres fra mere end to kørere - det er den korte og præsice forklaring på udskiftningerne", siger Holsteds holdleder, som ser frem til en spændende aften.

 

"Semifinalen var jo et drama uden lige, men jeg er overbevist om, at der bliver mindst lige så meget drama på onsdag, hvor jeg forventer en tæt afgørelse mellem alle fire hold - jeg tror bestemt Ulrik Jonsson fra TV2 Sporten byder velkommen med ordene - denne udsendelse er uegnet for børn og andre folk med dårlige nerver", spår Thomas Baastrup.

 

HOLDOPSTILLINGERNE TIL SUPEFINALEN:

     

  1. Mikkel Michelsen (B)

  2. Andreas Lyager (C)

  3. Michael Jepsen Jensen (A)

  4. Kenneth Kruse Hansen (B)

  5. Kenni Nissen (D)                         

 

  1. Peter Kildemand (A)

  2. Frederik Jakobsen (C)

  3. Anders Thomsen (B)

  4. Patrick Hougaard (B)

  5. Thaysen / Jørgensen (D)                   

 

     

  1. Hans Andersen (A)

  2. Mikkel Bech (B)

  3. Mads Korneliussen (B)

  4. Mikkel Brøndum Andersen (C)

  5. Mads Hansen (D)

  1. Krzysztof Buczkowski (A)

  2. Bjarne Pedersen (B)

  3. Dawid Lampart (B)

  4. Jonas Jeppesen (C)

  5. Sam Jensen (D)

 

Metal Superfinalen starter klokken 18.30 og sendes direkte på TV2 Sport.

 

 

 

 

Kommenter nyheden: